Hvor effekten kommer fra
Psykologen Paul Fitts målte i 1954 hvor lang tid det tog forsøgspersoner at flytte en stylus mellem to plader. Han fandt en simpel relation: tiden voksede med afstanden og faldt med målets størrelse.
Formlen er stadig anvendt i HCI-forskning syv årtier senere — inklusive på alt fra musepile til touch-targets på mobil.
Hvad det betyder i praksis
Vigtige handlinger skal være store og tæt på. Det er derfor primære knapper er større end sekundære, og det er derfor en "Køb"-knap på en webshop sjældent gemmes nede i et hjørne.
Skærmens kanter er specielle: musen kan ikke flyttes længere, så et mål i hjørnet er reelt uendeligt stort. Det forklarer hvorfor menulinjer på Mac sidder helt øverst i skærmen, og ikke et par pixel nede.
Faldgruber
Loven bruges ofte som undskyldning for at gøre knapper enorme. Men store knapper uden hierarki gør det modsatte — alt skriger lige højt, og brugeren ved ikke hvor han skal kigge.
Det er afstanden mellem mål der også tæller. Hvis "Annullér" sidder tæt på "Slet permanent", er Fitts-vinklen forkert anvendt: nemheden bliver farlig.
Sådan bruges det i praksis
macOS' menulinje er klassikeren. Den sidder helt øverst i skærmen — ikke et par pixels nede. Den lille forskel betyder at musen kan kastes opad uden præcision, fordi skærmkanten stopper bevægelsen. Et mål i kanten er reelt uendeligt stort.
På mobil ses loven i 44×44-px reglen for touch-targets, og i hvorfor en "Køb"-knap sjældent sidder gemt i et hjørne af en webshop. Det er Fitts' lov der dikterer hvor afstanden mellem læsepositionen og handlingen skal være kortest.