Horizen
Alle designprincipper

Hukommelse

Millers lov

Hjernen kan holde omkring syv ting i sin korttidshukommelse på én gang — give eller tage et par. Det er ikke en svaghed du skal kæmpe imod. Det er en begrænsning du skal bygge dit interface oveni.

Hvor effekten kommer fra

Psykologen George A. Miller udgav i 1956 et af de mest citerede papers i kognitionsforskningens historie: "The magical number seven, plus or minus two". Han viste at arbejdshukommelsen håndterer 5-9 elementer ad gangen — uanset om det er tal, ord eller billeder.

Nyere forskning peger på at det ofte er endnu lavere — 3-4 elementer er mere realistisk for komplekst materiale. Tallet 7 er en pejling, ikke en konstant.

Hvad det betyder i praksis

Det er derfor telefonnumre traditionelt grupperes (12 34 56 78, ikke 12345678), og hvorfor en navigation med 6 punkter er nemmere at parse end én med 11.

Chunking er nøgleordet: når du grupperer information i meningsfulde enheder, kan hjernen håndtere langt mere end "rå" 7 ting. Hvert chunk tæller som ét element.

Faldgruber

Loven misbruges tit som regel: "max 7 menupunkter". Men det handler ikke om visuelle elementer på en side — det handler om hvad brugeren skal HOLDE i hovedet samtidig.

Du må gerne have 30 produkter i en liste. Brugeren skal ikke huske dem alle — han skal bare scanne. Loven gælder når der kræves aktiv holdning af information.

Sådan bruges det i praksis

Det mest hverdagsnære eksempel er telefonnumre. Otte sammenhængende cifre (12345678) overstiger arbejdshukommelsen, mens fire grupper á to (12 34 56 78) føles ubesværet. Samme logik bag kreditkortnumre (4 × 4 cifre), IBAN, og verifikationskoder fra banker (typisk 6 cifre, ofte i to grupper).

På web ses det i hvordan lange formularer brydes op i trin — en flerstegs-checkout føles lettere end den samme information samlet på én skærm, selv om den totale mængde felter er identisk.

Andre designprincipper